Gesamtkunstwerk åbner nye kompetencenetværk

Written by . Filed under Nyheder. Bookmark the Permalink. Both comments and trackbacks are currently closed.
netvaerksbillede_1_585x585

Netværk til dig, der arbejder med brugerinddragelse i kulturlivet!

Hvordan kan du inddrage dine brugere i udviklingen af kulturtilbud?

Vi har etableret et arbejdsfællesskab, hvor du har mulighed for at hente inspiration, metoder og bagvedliggende teorier om brugerinddragelse på kulturområdet. Vi mødes en gang om måneden og i den mellemliggende periode arbejder du med dine egne projekter og tilfører dit projekt nye greb og metoder. I netværket arbejder vi med spørgsmål som: Hvordan inddrager du brugeren uden at fagligheden går tabt? Kan jeg bruge brugeren som ambassadør? Hvordan rekrutterer jeg dem? Hvordan gearer jeg organisationen til at ville arbejde brugerinddragende? Tør vi afgive kontrollen? Hvordan kommer brugerne til at tage ejerskab?

Du får et fagligt forum og sparring i udviklingen af dine ideer. Præcise processer, kreativ udfoldelse og god frokost.

Netværket mødes 1 gang om måneden fra 09.30 – 15.00. Et halvt års medlemskab koster 9600 kr. (ex. moms).

Tilmelding til Kirsten Bertelsen kb@Gesamtkunstwerk.dk

—————————————————————————————————————————

Hvorfor gør vi det, vi gør?

Nyt metodenetværk for projektledere og projektmedarbejdere

Netværket er til dig, der godt kan lide at have et solidt metodisk fundament under det, du laver og de beslutninger, du træffer.

Dette netværk arbejder i vekselvirkningen mellem teori og praksis. Du lærer en række metodiske greb og får lejlighed til at prøve dem af undervejs. Metodebevidsthed gør dit arbejde mindre stressende, fordi du ikke har ansvaret for beslutningerne – det har metoden. En metode gør arbejdet mere overskueligt og mindre kompliceret. Mere effektivt og en hel del sjovere.

Når et projekt skal drives fra A til B er der en lang række beslutninger, der skal tages undervejs. Der kan opstå uforudsete ting, der gør, at projektplanen ikke holder. Hvordan træffer man bæredygtige beslutninger undervejs? og hvilke beslutninger er rigtige? En stringent metode vil hjælpe dig til at kunne gøre rede for, hvorfor du gør som du gør. Metoden bliver dit grundlag for at træffe beslutninger, så det ikke ender i smag eller magtkamp.

Derfor starter vi et netværk for dig, der ofte står og undrer dig over, hvorfor tingene sker som de sker. Hvad er baggrunden? Og til dig, der mener, at der skal være sammenhæng i tingene, så beslutningerne bliver truffet på et ordentligt grundlag. Et halvt års arbejde i netværket koster 9600 kr. Vi mødes i netværket 1 gang om måneden i alt 6 gange.

Tilmelding til Kirsten Bertelsen kb@Gesamtkunstwerk.dk